Byfællesmøde 2018

Bestående af 2 klubmedlemmer fra hver af de 4 klubber i Silkeborg: Alderslyst Y´s Men´s Club, Alderslyst Y´s Menette Club, Balle Y´s Men´s Club og Silkeborg Y´s Men´s Club.

Fællesbyudvalget afholdt det årlige byfællesmøde på Silkeborg Højskole den 14. marts 2018. Arne Braüner, formand for fællesbyudvalget, bød velkommen. Og en særlig velkommen til Komponisten Erik Sommer. Et par dage forinden havde Arne ellers forsøgt at henvende sig til Erik Sommer. Men på grund af kabelfejl i Erik Sommers lokalområde, var det ikke muligt at få kontakt. Arne blev dog beroliget efter at en bekendt i området havde fortalt, at alt var OK.

For os, der ikke har oplevet Erik Sommer live, var det en stor positiv overraskelse - og givetvis for alle en stor oplevelse. Vi sang en række sange og salmer fra højskolesangbogen, de fleste komponeret af Erik Sommer selv. Flere af salmerne er skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen.


Ind imellem sangene blev vi underholdt med fortællinger fra barndommen i vest Himmerland og fra det lange liv som højskolelærer. Der var vid og bid i underholdningen, der hele tiden var lagt i en positiv og humoristisk stil. Erik Sommer optrådte med et strejf af jydsk lune og ofte i højskolestil. Således kunne han ikke undlade med et smil at foreslå, at vi ikke supplerede hans fremstillinger ved at bladre i højskolesangbogen.









Se nedenfor et lille udsnit af, hvad Erik Sommer har haft af aktiviteter.


Jeppe Aakjær, Spurven sidder stum bag kvist

Brug af vores sangstemmer

Byfællesmøde 2018 på Silkeborg Højskole

Grundtvig og professor Clausen